Efterskoler skal belønnes
for at optage sårbare unge
Dato: 08. februar, 2012
Forfatter: Torben Elsig-Pedersen
, Redaktør
Arbejdsgruppe foreslår at indføre socialt taxameter. Styrelsen er positiv og spiller ud med forslag til årsmødet i marts
Efterskolernes succes med at bryde negativ social arv skal intensiveres, så endnu flere unge får et positivt skub på deres vej til at klare sig i uddannelsessystemet. Det er baggrunden for, at en arbejdsgruppe om socialt ansvar nu spiller ud med en række initiativer, som tilsammen vil sætte 100 millioner kroner i spil for at få efterskolerne til i endnu højere grad at løse en væsentlig samfundsopgave.
»Efterskolerne skal spilles ind midt i den politiske debat om at ruste flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Efterskolerne har potentialet til at ruste de unge fagligt, socialt og personligt til at blive robuste, så de kan klare sig i konkurrencesamfundet,« siger arbejdsgruppens formand, Bjarne Lundager Jensen, der er hentet uden for skoleformens egne rækker. Til daglig er han vicedirektør i tænketanken DEA , der arbejder på at fremme viden om sammenhængen mellem samfundets investeringer i bl.a. uddannelse og virksomhedernes vækst- og produktionsevner.
»Efterskolerne kan gøre en forskel ved at tage endnu mere socialt ansvar, og derfor foreslår vi i første omgang et tre årigt forsøg, som derefter skal evalueres med henblik på at hæve ambitionsniveauet yderligere,« siger Bjarne Lundager Jensen.
Et hovedelement i forslaget er at indføre et socialt taxameter for at styrke skolernes økonomiske muligheder for relevante tiltag i forhold til ressourcesvage elever. Samtidig giver et socialt taxameter skolerne en tilskyndelse til at optage flere ressourcesvage elever. I første omgang foreslår udvalget, at der bevilges 25 millioner kroner til det sociale taxameter ligesom det foreslås, at politikerne afsætter yderligere 25 millioner kroner til en fripladsordning, så det bliver økonomisk overkommeligt for ressourcesvage elever at komme på efterskole.
Udvalget er klar over, at det kan virke lige lovlig optimistisk at bede om flere midler midt i en økonomisk krisetid.
”Men de personlige og samfundsmæssige omkostninger ved, at ressourcesvage unge ikke som minimum gennemfører en ungdomsuddannelse er så store, at konkurrencesamfundet ganske enkelt ikke har råd til at undlade at afsætte de nødvendige midler,” hedder det i udvalgets rapport.
»Jeg er overbevist om, at efterskolerne kan løfte en større social opgave, og alt peger på, at efterskolerne kan lykkes med indsatsen. Når skoleformen kan løse en samfundsmæssig opgave, så kan man også godt være bekendt at bede om flere penge,« siger Bjarne Lundager Jensen.
Desuden foreslås en udviklingspulje, der skal støtte initiativer med fokus på efterskolernes samfundsmæssige og sociale ansvar.
Puljen tænkes at støtte relationsarbejde og andre tiltag, der befordrer mangfoldighed i elevoptaget. Konkret peges på f.eks. frafaldsbekæmpelse, mentorvirksomhed og psykologisk bistand i forhold til ”udsatte unge".
Udviklingspuljen foreslås at være på 50 millioner kroner, som efterskolerne i princippet selv finansierer ved den takstreduktion, som regeringen lægger op til for at få midler til en omstillingsreserve. Efterskolernes bidrag til omstillingsreserven foreslås altså at gå til arbejdet med socialt udsatte.
Implicit i forslagene ligger en lille omfordeling af midler mellem efterskolerne, således at de efterskoler, som allerede i dag har socialt udsatte unge på skolen, eller skoler som vælger at optage disse unge i fremtiden, får en lidt bedre økonomi.
Da efterskoleformen sidst diskuterede tilskudssystemet var fokus i høj grad på en mere retfærdig fordeling mellem store og små skoler. Denne problematik løser udvalgets forslag ikke. Derimod er forsalget et bidrag til at dæmme en smule op for den tiltagende polarisering mellem efterskolerne. Udvalgets analyser peger på en stigende tendens til opdeling i A, B og C skoler, hvor der er mindre mangfoldighed i sammensætningen af elever på den enkelte efterskole. Forslagene vil give en økonomisk tilskyndelse til, at flere efterskoler tager et socialt ansvar i elevoptaget, og samtidig vil der være ressourcer til at iværksætte de nødvendige pædagogiske tiltag.