Moderate prisstigninger på et år på efterskole
Familien Jensen har stadig råd til at få børnene på efterskole
Når Astrid på 15 eller Malte på 16 spørger om lov til at komme på efterskole, vil en del forældre nok tænke, at det bliver en større udskrivning. Men selvom staten har sparet på tilskuddene på efterskolerne, så viser beregninger, at det fortsat er inden for rækkevidde for helt almindelige familier at give deres børn et år med social og faglig udvikling på en af landets 262 efterskoler.
Nedskæringerne på efterskoleområdet rammer kun marginalt familier med almindelige lønmodtagerindtægter. F.eks. vil det for et ægtepar med beskæftigelse inden for håndværk og butiksområdet kun blive 2500 kroner dyrere at sende et barn på efterskole i næste skoleår i forhold til i år. Det viser en beregning foretaget med udgangspunkt i en efterskole med en gennemsnitlige ugepris.
»Vi havde under forhandlingerne om finansloven en begrundet frygt for, at mange unge ville blive tabt, fordi det så ud til, at det ville blive ekstraordinært dyrt at få sit barn på efterskole. Det er derfor med stor tilfredshed, at vi nu kan konstatere, at en omlægning af forældrestøtten betyder, at helt almindelige danskere fortsat kan komme i nærheden af et efterskoleophold. Det understøtter vores mission om, at efterskolerne reelt skal være en mulighed for alle unge, som ønsker at bruge et år på deres personlige og faglige udvikling i et trygt og udfordrende fællesskab,« siger Troels Borring, der er formand for Efterskoleforeningen.
De moderate prisstigninger på efterskoleophold hænger sammen med, at tilskudssystemet er lagt om samtidig med, at staten har sparet på området. Statstilskuddet er derfor uændret til forældre med indtægter under 610.000 kroner, mens især familier med indtægter over 835.000 kr. vil opleve større prisstigninger. Samtidig er der frigjort penge til at afbøde konsekvenserne af de statslige besparelser ved, at reglerne for enlige forsørgere er ændret. Enlige forsørgere, der bor alene, får tilskud efter deres egen lønindkomst som hidtil, men hvis de har en fast samlever, så vil begge indtægter fremover indgå i beregningen af tilskud.
»Ordningen er indført for at få et mere retfærdigt tilskudssystem, hvor det er husstandens samlede indtægt, der afgør, hvilken statsstøtte, der gives. Med ændringen har der været mulighed for afbøde nogle af de konsekvenser, der ellers ville være for almindelige familier efter store besparelser på finansloven,« siger Troels Borring.
For den enlige pædagog med en årsindtægt på knapt 300.000 kroner vil prisen for et efterskoleophold således blot stige med et par tusinde kroner.
Formanden for Efterskoleforeningen glæder sig over, at almindelige danskeres børn fortsat har mulighed for at komme på efterskole og dermed få udviklet deres kompetencer, så de er godt rustet til at få en ungdomsuddannelse.
»Undersøgelser viser, at et efterskoleophold er et særdeles godt afsæt til det videre ungdoms- og studieliv. Unge, der har gået på efterskole har således mindre frafald på ungdomsuddannelserne og har generelt let ved at finde sig til rette i fællesskaberne på ungdomsuddannelserne. Et ophold er således både en god investering for den enkelte unge, men også for samfundet som helhed,« siger Troels Borring, der står i spidsen for en skoleform, som i år huser omkring 29.000 elever.
Beregning af familiens økonomi kan foretages på www.efterskole.dk
Eksempler
Enlig:
Pædagog
Årsindtægt: 290.000 kr.
Pris for et barn på efterskole næste skoleår: 35.238 kr.
Prisstigning: Kr. 2.310 kr.
Familie 1:
Butiksansat og håndværker
Årsindtægt: 575.000 kr.
Pris for et barn på efterskole næste skoleår: 46.326 kr.
Prisstigning: Kr. 2.562
Familie 2:
Lærer og politibetjent
Årsindtægt: 750.000 kr.
Pris for et barn på efterskole næste skoleår: 58.254 kr.
Prisstigning: Kr. 7.560
Se illustration