Efterskolerne til modangreb på rangordningen:
Ingen bliver bedre af at hænge i gabestokken
Efterskolerne går nu i rette med Undervisningsministeriets rangordning af skolerne, fordi det intet fortæller om skolernes samlede kvalitet. Samtidig påpeger Efterskoleforeningen, at datamaterialet for mange efterskolers vedkommende er så spinkelt og tilfældigt, at det overhovedet ikke giver mening at lave en rangliste.
»Det er yderst forsimplet at ville vurdere skolernes kvalitet ud fra Undervisningsministeriets rangliste. I stedet for at hænge skolerne til skue i en gabestok, har vi brug politikere, der vil gå ind i en seriøs pædagogisk debat om , hvad der skal til for, at vi får en skole i verdensklasse, hvor eleverne kan udvikle sig fagligt, socialt og menneskeligt. Den debat er totalt fraværende i øjeblikket,« siger formanden for Efterskoleforeningen, Troels Borring.
At måle en skoles kvalitet ud fra karakterskalaerne alene er et alt for simpelt mål.
»Uddannelsernes kvalitet kan ikke gøres op som en anden sportskonkurrence, hvor det handler om at være i toppen. Der er mange andre faktorer, som spiller ind og som må tages i betragtning for at vurdere om en skole leverer varen,« siger Troels Borring, der har svært ved at forstå at grundskoleområdet – og herunder efterskolerne – skal være ideologisk kampplads på et så tyndt grundlag op til Folketingsvalget.
Efterskoleforeningen peger på, at grundlaget for rangordningen af efterskoler er tynd. For det første vedrører de offentliggjorte karakterer alene 9. klasse, som kun udgør en mindre del af efterskolernes elever. Langt hovedparten af efterskoleeleverne går i 10. klasse. Således har en række efterskoler, som optræder i rangordningen, kun ganske få elever på 9. klassetrin, og det kan derfor være tilfældigt, hvordan den enkelte efterskole placeres fra år til år.
Samtidig kommer flere efterskoleelever i 9. klasse fra mindre ressourcestærke hjem end elever i folkeskolen. F.eks. har 13 procent af efterskolernes elever på 9. klassetrin været i kontakt med de sociale myndigheder mod 2 procent af eleverne i 9. klasse i folkeskolen ligesom en større andel af efterskolernes eleverne i 9 . klasse kommer fra hjem, hvor forældrene ikke bor sammen. Havde ministeriet lavet en statistik på 10. klasse ville disse forskelle imellem efterskoler og folkeskoler være mindre.
Desuden har efterskolerne typisk kun eleverne i et enkelt skoleår.
»Et efterskoleår kan flytte meget både personligt og fagligt, men det er ikke udtryk for hele den læring eller mangel på samme, som eleven har haft frem til 9. klasse, hvilket understreger at man ikke kan måle efterskolens kvalitet på de afgangskarakterer, eleverne opnår,« siger Troels Borring.
Nyere forskningsprojekter og statistik over efterskolernes kvalitet fortæller derimod en mere nuanceret historie om efterskoleprojektet. Bl.a.:
• Lavere frafald på ungdomsuddannelse
• Højere karakterer på ungdomsuddannelse
• Hurtigere gennemførsel af videre uddannelse
• Brud med negativ social arv
• At et efterskoleophold giver dannelse for livet, udvikler elevernes selvtillid og styrker deres evne til at indgå i fællesskaber.
»Hvis undervisningsministeren vil diskutere, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at udvikle et skoletilbud, der ruster de unge til fremtidens uddannelser og arbejdsmarked på et mere nuanceret grundlag i stedet for en simpel mediedebat, er vi meget interesserede. Vi er også parate til at fokusere på en styrkelse af elevernes faglighed. Men en seriøs pædagogisk debat kan ikke føres på bagrund af ideologisk valgretorik, karakterskalaer eller de nedskæringer, som regeringen har udsat efterskolerne for på det seneste,« siger Troels Borring.
Se undersøgelser og statistik om efterskolen på www.efterskole.dk/statistik
Yderligere oplysninger:
Troels Borring, formand for Efterskoleforeningen. Tlf. 21792410
Sophus Bang Nielsen, sekretariatsleder i Efterskoleforeningen. Tlf. 33179580 eller 40436220