Elevstatus august 2011
27.700 efterskoleelever trods usikkerhed om elevstøtte og trods mindre ungdomsårgange i efterskolernes opland
Siden 1970 har efterskolerne hvert eneste år optaget flere elever end året før – og næsten alle årene er der også kommet nye efterskoler til. 27.700 forventningsfulde elever er lige startet, og for første gang siden 1970 er der i år en mindre tilbagegang i forhold til sidste års rekord.
Efterskoleforeningens formand Troels Borring konstaterer, at efterskolernes udvikling i de seneste år har været en stor succes. I år 2000 havde vi 21.500 elever på 233 skoler og nu godt 10 år senere har vi 27.700 elever på 261 skoler. Interessen for skoleformen er fortsat stor, og allerede nu er der sat navn på halvdelen af pladserne til det kommende skoleår.
Strammere økonomi og vandring mod større byer på-virker søgningen til efterskolerne
3 % færre elever end sidste årsrekordtal var ventet, idet der i år har været meget stor usikkerhed hos forældrene om støtten til efterskoleophold (1). Endvidere har den økonomiske krise tvunget især mellemindkomstfamilier til at overveje, om de har råd til at investere i deres børns efterskoleophold. Endelig påvirkes efterskolerne i geografiske yderområder i stigende grad af effekten af afvandring og forringelse af trafikforholdene (2).
Elevtilbagegang er et ”wake-up call”
Tilkomst af nye skoler og stor vækst på andre udfordrer de øvrige skoler til at se på eget tilbud. Det kan være barskt at måtte konstatere, at eleverne søger andre steder hen, og at en skole kan blive stillet over for valget mellem at lukke eller ændre sit tilbud. Det er imidlertid en væsentlig side af det frie skolevalg, at der vil være skoler, der må opgive, og at der kommer nye til.
”Det er trist, at der er efterskoler, der i år har plads til adskilligt flere elever, men der er fortsat masser af mulighed for at finde elever især i de større byer – fx kommer fra Hovedstadsområdet kun en lille andel af de 14-17 årige på efterskole. Der er også hele gruppen af nydanskere, som først i disse år er ved at få øje på efterskolen som et spændende og udviklende tilbud. Derfor er tilbagegangen også en udfordring for vore skoler” udtaler Troels Borring, som fortsat ser med stor fortrøstning på den fremtidige udvikling. Denne optimisme deler han med en række initiativer, der planlægger at oprette nye efterskoler til det kommende skoleår. Han understreger samtidig vigtigheden af, at forældre fortsat har mulighed for at investere i deres barns udvikling ved at give dem et spændende og anderledes dannelsesår.
Elevtilbagegangen har især været for 9. klasse. Troels Borring glæder sig over, at væksten i såvel efterskolernes 10. klasse som i de kommunale 10. klasser er resultatet af, at der i vejledningen er mere fokus på, at unge skal forberedes grundigt på overgangen til ungdomsuddannelser. Det er en udfordring for efterskolerne at sørge for, at 9. klasse får de samme faglige og personlige udfordringer som i de attraktive 10. klasser.
Dokumentation:
På www.efterskole.dk/statistik kan I i notatet ”Statistik om elevsituationen august 2011” finde statistik om efterskolernes udvikling i de senest tre skoleår. Der er både landsdækken og geografisk opdelt statistik.
Kommentarer kan indhentes hos Efterskoleforeningens formand Troels Borring på 2179 2410 eller hos Sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen på 3317 9580 / 4043 6220.
Ad 1. Politiske protester og forældreusikkerhed om økonomi
Sekretariatsleder Sophus Bang Nielsen vurderer, at den primære årsag til det lavere elevtal er den uro om støtten til efterskoleeleverne i forbindelse med genopretningsplanen og finanslovsforhandlingerne. Efterskoleforeningen var den gang nødt til at råbe højt i forhold til politikerne og gøre opmærksom på, at regeringens og Dansk Folkepartis aftale ville få ødelæggende konsekvenser for det frie skolevalg, fordi et efterskoleophold ville blive for dyrt for almindelige forældre. Den efterfølgende debat, bl.a. med stor aktivitet på facebook, fik politikerne til at besinde sig i forbindelse med vedtagelsen af finansloven, men dels var det åbenbart svært at komme igennem med det glædelige budskab om, at det alligevel ikke blev så dyrt, dels var der mange for hvem efterskoleopholdet blev dyrere end de havde forventet, og endelig skulle vi helt frem til april, før reglerne faldt på plads.
Fakta:
Sammenlignet med tidligere skoleår er den statslige støtte næsten uændret for indtægter under 610.000 kr. Til gengæld er den næsten halveret for husstandsindtægter over 835.000 kr.
Endvidere beregnes støtten nu af husstandsindkomsten, hvilket har betydet reduceret støtte for mere end hver tredje efterskoleelev.
Der er en tydelig tendens til, at skolerne søger at hjælpe elever, der er kommet i klemme ved elevstøtteomlægningen eller fx i forbindelse med forældres arbejdsløshed.
Ad 2. Store geografiske forskelle i søgningen
Især skolerne i det syd- og sønderjyske har mærket den svagere elevsøgning, som allerede gjorde sig gældende i Nord- og Vestjylland sidste år. Til gengæld er sengekapaciteten på skolerne i Trekantsområdet, Østjylland, Fyn og Sjælland udnyttet på de fleste af skolerne.
Fakta:
Antallet af 14-17 årige falder i disse år. Faldet er især stort i Nord-, Vest-, Syd- Sønderjylland, samt generelt langt væk fra de større byer og på øerne. Faldet skyldes både, at der fødes færre børn, men også at familier med børn flytter mod de større byer. Efterskolerne bevarer deres andel af de unge i disse områder, men antallet af unge bliver mindre.
De almene efterskoler rammes særlig hårdt, fordi skolerne traditionelt er oprettet i de små landsbysamfund og i høj grad har baseret deres rekruttering på lokalområdet. En række af disse skoler har også haft mange af eleverne i mere end et skoleår, men mange forældre har i disse år kun råd til ét efterskoleår til hvert barn.
Derimod rammes færre af de efterskoler, som har særlige specialer eller linjer, der appellerer til unge fra alle egne.