Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning
Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning
Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning
Maj 2010
Efterskolevejlederne og grundskolevejlederne i UU anvender lige meget tid, nemlig 45 % af den tildelte tid, til vejledning på de mest centrale opgaver, nemlig dem der omhandler den direkte kontakt til elever og forældre.
Efterskolevejlederne ser elevernes arbejde med obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse som en del af deres arbejdsopgave, idet den obligatorisk selvvalgt opgave omhandler elevens fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg.
Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) har i et samarbejde med Efterskoleforeningen gennemført ”Kortlægning og måling af opgaver i efterskolernes vejledning”, som dokumenterer efterskolernes arbejdstid og vejledningsopgaver. Rapporten er lavt på foranledning af Deloittes rapport fra 2009, som beskrev vejledningens opgaver og tidsforbruget i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Rapporten viser, at der er både ligheder og forskelle i forhold til de beskrivelser som Deloitte har udarbejdet.
Den største forskel er at efterskolevejlederne har vejledning som en delfunktion i relation til deres ansættelse som lærere. Vejlederne i UU er typisk fuldtidsansat som vejledere med ansvar for vejledningen på flere forskellige skoler.
Da efterskolevejledere altså kun anvender en del af deres samlede arbejdstid på vejledningsopgaver, har de ikke mulighed for udelukkende at fokusere på disse. Til gengæld har det den fordel, at vejlederne er sammen med eleverne i andre situationer end dem vejlederfunktionen giver dem.
Efterskolevejlederne er, for eksempel også lærer, kontaktlærer eller aftenvagt, hvilket betyder, at efterskole- vejlederne får et mere indgående kendskab til eleverne og deres vejledningsbehov, samt at de har mulighed for at vejlede på andre tidspunkter og under andre samværsformer end vejlederen i Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Vejlederne på de almene efterskoler har flest ligheder med den vejledertype, som Deloitte kalder for grundskolevejlederen.
Specialefterskolernes vejleder ligner på nogle områder mere den type, som Deloitte benævner den klientorienterede vejleder. På samme måde som den klientorienterede vejleder har specialefterskolernes vejledere ikke bare et stort kendskab til den enkelte elev, men bruger også mere tid på elevens omgangskreds og familie end grundskolevejledere og vejledere på de almene efterskoler gør.
I rapporten kan man også læse, at ud fra de indsendte besvarelser, får en gennemsnit-vejleder 4 timer pr. elev, og det er alt inklusive.
Specialefterskolernes vejledere får typisk mere pr. elev end en vejleder på en almen efterskole.
Det kan dog være svært at sammenligne de enkelte efterskoler med hinanden, da de oftest ikke ligner hinanden elevmæssigt, og man prioritere forskelligt hvilke vejledningsaktiviteter man tilbyder. Vi skal i efterskoleregi stå mål med vejledningen i UU, men der er visse ting, som vi kan og ikke skal tilbyde.
Der er i rapporten et afsnit som tydeligt beskriver, hvilke aktiviteter det drejer sig om.
Rapporten bruges i vejledningsforskningsprojektet som er færdigt inden sommeren 2011.
Læs rapport