Forskningsprojekt 2009-2011. Vejledning i Samspil
Vejledning i Samspil
UU-centrene blev evalueret i 2009, men det blev efterskolernes vejledning ikke. Efterskoleforeningen ønskede i den forbindelse selv at iværksætte en undersøgelse, der kunne evaluere og dokumentere efterskolens uddannelses- og erhvervsvejledning og være med til at udvikle vejledningen i en efterskolekontekst.
Med forsøgs- og udviklingsmidler iværksatte Efterskoleforeningen et vejledningsforskningprojekt.
Projektet stillede følgende tre hovedspørgsmål:
- Hvordan tilrettelægger efterskolerne deres uddannelses- og erhvervsvejledning?
- Hvordan oplever de unge vejledningsprocessen? - Oplever de
at de får den nødvendige viden om arbejdsmarkedet og uddannelsesmuligheder?
at de får rum til selvrefleksion?
at bliver i stand til at handle?
- Hvordan kan efterskolernes uddannelses- og erhvervsvejledning kvalificeres og udvikles, så efterskolerne
udnytter efterskoleformens særlige muligheder i forhold til at bidrage til 95 procentmålsætningen?
Undersøgelsesprojektet udførtes af Ulla Højmark Jensen, lektor, ph.d. og Rie Thomsen, adjunkt ph.d. på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) for Efterskoleforeningen.
Undersøgelsen varede fra januar 2009 og til juni 2011.
Resultatet af projektet, som er udkommet i bogen Vejledning i Samspil, Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning, viser bl.a., at efterskolerne har gode muligheder for, at give en effektfuld vejledning ved, at organisere vejledningen som en integreret del af efterskolens samlede liv.
Det viser sig også, at relationen mellem vejleder og efterskoleeleven, samt at det interne samarbejde mellem vejleder og faglærer, ligesom det eksterne samarbejde mellem efterskolen, Ungdommens uddannelsesvejledning og Ungdomsuddannelserne, tillægges at have betydning for effekten af vejledningen.
Vejledning i Samspil bidrager til refleksion, nytænkning og inspiration til vejledningen på efterskolerne.
Bogen giver i hvert fald masser af hjælp til dette gennem de mange gode anbefalinger, anvisninger og konkrete bud.
Bogen kan købes her