Tosprogede elever
Stipendier - til flygtninge- og indvandrere samt herboende grønlandske unge
Efterskoleforeningen har med midler fra satspuljen samt fra Børne - og Undervisningsministeriet en stipendieordning. Stipendieordningen er en tilskudsordning til efterskoleophold for ubemidlede flygtninge- og indvandrerunge fra ikke-vestlige lande. Fra skoleåret 2012/2013 er også økonomisk trængte herboende grønlandske unge omfattet. Der er ca. 150 stipendier til rådighed i skoleåret 2012/2013 og et endnu ikke fastsat antal stipendier til rådighed i 2013/2014 samt 2014/2015.
Stipendierne kan søges af de unge f.eks. via en UU-vejleder. Betingelsen for stipendierne er, at den unge er flygtning, indvandrer eller efterkommer fra et ikke-vestligt land eller herboende grønlænder samt at husstandsindkomsten svarer til det beløb, der berettiger til max. statsstøtte.
Læs mere om betingelser og download ansøgningsskema for skoleåret 2012/2013 her
Reserverede pladser
En række efterskoler reserverer pladser til flygtninge- og indvandrerunge til det kommende skoleår. Der er erfaring for, at en del af disse unge melder sig sent og derfor dette tiltag, så der stadig er ledige pladser at få rundt omkring. Hent liste over reserverede pladser her
Efterskoler forbereder flygtninge- og indvandrerunge på ungdomsuddannelserne
Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i maj 2010 offentliggjort evaluering af efterskolernes integrationsarbejdet.
Evalueringen konkluderer at efterskolen har gunstige rammer og betingelser for arbejdet med flygtninge- og indvandrerunge. Det fremgår at ’eleverne i høj grad profiterer af et efterskoleophold, både personligt, socialt og fagligt. Ifølge forældre, elever, lærere og forstandere bliver eleverne selvstændige og ansvarsbevidste af et efterskoleophold, og disse egenskaber er vigtige når de skal gennemføre en ungdomsuddannelse.’ Elever på Efterskoleforeningens stipendieordning til økonomisk trængte flygtninge- og indvandrerunge har endvidere et halveret frafald set i forhold til den gennemsnitlige efterskoleelev.
Læs her evalueringsrapport af projektet 'Efterskoler - en indgang til det danske samfund'. Projektet er støttet af Integrationsministeriets satspuljemidler under Særlig indsats for nydanske børn og unge.
Læs kort opsummerende artikel her
Opsøgende arbejde
En række efterskoler har erfaringer med at udføre lokalt opsøgende arbejde blandt flygtninge- og indvandrere. Her oplyses og fortælles om efterskoleformen og muligheder for ophold. Se projekter her
Unge vejleder unge
Har man lyst til at have en ung tidligere efterskoleelev med anden etnisk baggrund på besøg på sin skole, er det også en mulighed. De unge er de bedste til at fortælle om, hvad det vil sige at gå på efterskole og hvad man tager med sig fra et efterskoleophold. Kontakt pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner for at høre mere om muligheden.
Mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog
Efterskolerne har nu deres egen mini-uddannelse i undervisning i dansk som andetsprog. Uddannelsen er på 33 timer over to internater. Uddannelsens formål er at kvalificere den sprogpædagogiske indsats og styrke fagligheden i arbejdet med tosprogede elever på efterskole. ”Vi fik noget forståelse for elevernes udgangspunkter. Vi fik redskaber til at angribe tekster, temaer osv. Det var en god blanding af teori og praksis, øvelser og fantastiske oplæg.” siger en deltager fra seneste forløb i efteråret 2010. Efterskoler, der har kompetence til at undervise i DSA øger chancen betydeligt for at rekruttere og fastholde tosprogede elever. Se program for næste uddannelse her
Integrationsudvalg
Efterskoleforeningen koordinerer et udvalg af frivillige, der arbejder med integration i og omkring efterskolerne. Er du interesseret i at vide mere om udvalget og dets arbejde, så kontakt konsulent Maren Ottar Hessner. Udvalgets sammensætning findes her
For spørgsmål vedrørende indsatsen, mail eller ring til projektleder Maren Ottar Hessner på moh@efterskoleforeningen.dk eller direkte telefon 3317 9589
Publikationen Ønskeøen - Integration på efterskolerne (pdf)
Publikationen Dansk som andetsprog i efterskolen - En håndsrækning til undervisningen af tosprogede elever (pdf)