Den internationale dimension
Internationalt udvalg
Alexander James Mason
International koordinator og afdelingsleder på Rejsby Europæiske Efterskole. Har erfaring med elevudveksling, skolepartnerskabe, EU-programmer, Comenius assistent og gæstelærere m.v.
Uddannet MA International Relations and European Studies.
Bodil Rosborg Dinesen
International koordinator og lærer på Eisbjerghus Efterskole.
Har erfaring med elevudveksling, afholdelse af konferencer og koordineringsmøder, Comenius assistent, Comenius ansøgninger samt evaluering af Comenius projekter mv.
Jacob Weitze Antvorskov
Lærer på Odsherreds Efterskole. Har besøgt og undervist på skoler i det meste af verden: USA, Japan, Hviderusland og er med i Odsherreds Efterskoles satsning på at sælge danske undervisningsmetoder til High Schools i Kina.
Jacob har arrangeret adskillige studierejser, og var manden bag sporet ”Forstå Verden”, som koblede religion, historie og samfundsfag sammen med ”on-location-studies” i København, Bruxelles, Israel/Palæstina og Berlin. Jacob har siden 2002 været tilknyttet Vallekilde Højskole. Han læser en master i innovativ pædagogik og er ekspert i at koble undervisning og virkelighed.
Jakob Clausager Jensen
Projektleder på 'Oplysning og debat om Europa på efterskolerne' i 2009-2014 i Efterskoleforeningen. Tidligere international koordinator og lærer på Eisbjerghus Efterskole
Kan bidrage med ideer til undervisningen i diverse fag, diverse kommunikationsværktøjer, partner søgning, internationale samarbejdsprojekter, udveksling af elever, internationale lærerkurser samt søgning af økonomiske midler til projekter og udvekslinger.
Kirsten Bruun
Lærer og international kontaktperson på Flakkebjerg Efterskole.
Er medlem af bestyrelsen for AWE – Association for World Education i Danmark . AWE er en international NGO hvis medlemmer arbejder med uddannelse, folkeoplysning og demokrati rundt omkring i verden.
Har erfaringer med at arrangere besøg af unge studerende og gæste lærere fra udviklingslande og andre lande uden for Europa.
Lone Greve Petersen
Formand for udvalget og formand for Pædagogisk enhed. Lærer på Frijsenborg Efterskole.