Den internationale dimension i efterskolen
Den internationale dimension - en udfordring
Read about the 'efterskole' in English/ Se oplysninger om efterskolen på engelsk
Efterskolen bygger på den danske kulturarv, men bliver til stadighed mødt og beriget af andre måder at leve og forstå tilværelsen på. Mellemfolkelig forståelse og opbygning af venskaber på tværs af kulturer, nationer, sprog m.m. er således en central del af efterskolens udfordring. Det er i det ligeværdige møde med andre mennesker og fremmede kulturer, at vi udvikler os. Efterskoleforeningen arbejder derfor med forskellige initiativer for at fremme den internationale dimension på efterskolerne.
Nyheder om det internationale
Er I på skolen interesseret i at høre mere om mulighederne og få en personlig guidning til feltet, kan man kontakte Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk Er man interesseret i at komme på en mailingliste for diverse nyheder på det internationale område, så send en mail til pædagogisk konsulent Maren Ottar Hessner eller Jakob Clausager Jensen
Europa på efterskolerne
Efterskoleforeningen igangsætter i årene 2009 - 2011 aktiviteter på og for efterskolerne i projektet med titlen 'Oplysning og debat om Europa på efterskolerne'. Læs mere om projektet og muligheder for deltagelse her
Hvad betyder en international profil? Hvad betyder det, hvis en efterskole vælger at have en international profil? Hvis vi skal kunne besvare det spørgsmål er det afgørende at spørge dem, hvis hele virke skolen er til for – nemlig eleverne. Ofte er det, at man som efterskole slipper de unge den sidste dag i skoleåret og derefter kun hører sporadisk, hvor de søger hen, hvilken uddannelse de får og hvordan deres liv i øvrigt former sig. Derfor kan det være svært at danne sig et indtryk af, hvilke spor efterskoleopholdet har sat i den enkeltes liv.
Joakim Philipsen, tidligere lærer og international koordinator ved Skals Efterskole, har, med brug af ordningen orlov med fri vikar, sat sig for at undersøge, hvilke spor et ophold på en efterskole med international profil kan sætte hos de unge. Det er der kommet en spændende E-bog ud af. Her bliver det tydeligt at ikke mindst de aktiviteter, der foregår udenfor klasseværelset har betydning for det præg den internationale dimension sætter på de unges videre liv.
Læs E-bogen her Download rapporten her
Internationalt udvalg - inspiration og støtte til skolerne
Ønsker I på skolen at bringe den internationale dimension ind i undervisningen? Ved I ikke, hvor I skal starte eller begynde? Så grib fat i en af medlemmerne af Efterskoleforeningens internationale udvalg. Det internationale udvalg består af fire efterskolelærere, ét styrelsesmedlem samt en konsulent fra Efterskoleforeningen. Formålet med udvalget er at bringe internationale spørgsmål på dagsordenen på efterskolerne. Vi tager i udvalget afsæt i efterskoleformens særlige muligheder for at forberede de unge til fremtiden i et globaliseret samfund. Vi skal på efterskolerne ruste vores elever til at indgå i fællesskaber med mennesker, der ikke ligner dem selv, kulturelt, etnisk og værdimæssigt. Hvordan gør vi det bedst? Kontakt udvalget for inspiration til:
- Den internationale dimension i undervisningen – muligheder, materialer, forløb, indholdsplaner etc.
- Internationale udvekslingsprojekter - muligheder, midler, samarbejdspartnere, elektroniske platforme etc.
Udover det kan vi tilbyde:
- Konsulentbistand til efterskoler i forhold til ansøgninger om midler til internationale projekter fx studieture, udveksling etc.
Se hvem vi er og hvad vi kan tilbyde her
Interkulturelle kompetencer i hverdagen
Jakob Clasusager Jensen, tidligere lærer og international koordinator på Eisbjerghus Efterskole, har gennemført et orlovsprojekt i foråret 2007, hvor han har samlet "best practise" eksempler fra de efterskoler, som har særlige erfaringer med internationale projekter eller anden form for internationalt arbejde. Det har resulteret i rapporten "'Den internationale dimension i efterskolen - interkulturelle kompetencer som en del af hverdagen", der indeholder et væld af gode og konkrete ideer til undervisningen, henvisninger til relevante sites og andre gode råd til hvordan man på skolen kan tage fat i det internationale arbejde. Der er eksempler på alt fra afgrænsede opgaver i de enkelte klasser til større udvekslingsprojekter med udenlandske skoler. Og her er beskrivelse af udviklingsmidler, elektroniske fora og undervisningsmateriale.
Læs rapporten og få inspiration til undervisningen her.