Bæredygtig Efterskole - hvordan kommer vi derhen
Efterskoleforeningen fik i 2011 midler fra RCE-Denmark (FN´s 10-år for bæredygtig undervisning) til et projekt, der skulle samle erfaringer om efterskolernes arbejde med uddannelse for bæredygtig udvikling.
Projektet bestod af et forberedelsesmøde, en konference i samarbejde med Grundfos i oktober 2011 samt publiceringen af en grønbog om erfaringerne med UBU i efterskolen.
Mange efterskoler er på forskellig måde optaget bæredygtighed. Og der er mange måder at gå til sagen på. Man kan være optaget af bæredygtighed i driften af skolen, i den pædagogiske praksis eller måske er bæredygtighed den bærende ideologi for hele skolens virke.
Efterskoleforeningen har undersøgt efterskolernes arbejde med bæredygtighedsperspektiver både i pædagogikken og i driften. Undersøgelsen tegner et billede af en skoleform, der for mange skolers vedkommende er optaget af bæredygtighed og interesseret i at arbejde mere med perspektivet/emnet. Den beskriver også, hvorledes efterskolerne indimellem savner konkrete pædagogiske og metodiske værktøjer at gå til arbejdet med. Dette forhold vil Efterskoleforeningen arbejde videre med. I 2012 forventes det, at der tages hul på udviklingen af et værktøj, der inddrager efterskolernes specifikke drift og uddannelsesstrategier ift. bæredygtighed, hvor også skolernes værdigrundlag tages i betragtning.
Grønbogen kan læses her
Læs artiklen "Kimen til bæredygtig skole" (pdf)
Kontaktperson, Christine Sestoft, Pædagogisk konsulent, tlf. 33 17 97 65, cst@efterskoleforeningen.dk