- Begrundelser for sundhedsarbejdet
Begrundelse for sundhedsarbejdet
Argumenterne for at iværksætte en aktivt sundhedsfremmende læringsproces på efterskolerne er mange. Argumenter kan opdeles i tre kategorier; én kategori, der vedrører fremtidsscenarier; én kategori, der vedrører statistiske data; og en kategori, der vedrører efterskolen som sundheds-fremmende setting.
Et fremtidsscenarium:
WHO forudsiger, at 70 procent af alle dødsfald i 2020 er livsstilsrelateret.
Det betyder, at mange af de unge, som i dag er efterskoleelever, vil udvikle livsstilssygdomme, hvis der ikke fokuseres aktivt på ”Det sunde liv”.
Statiske data:
En analyse fra DTU Fødevareinstituttet (2008) afslører følgende:
Forekomsten af overvægt blandt de 4-18-årige er steget fra 10,9 % i 1995 til 14,4 % i 2000-02. Det betyder, at 40.000 flere danske børn og unge er blevet overvægtige i denne perio-de.
Fra 1995 til 2000-01 er de 4-14-åriges indtag af slik, chokolade samt sukkersødede soda-vand steget med 38 %.
De 4-18-åriges indtag af fastfood som pizza, burger og pølser steget med 33 % fra 1995 til 2000-04.
Som nævnt vedrører sundhed andet og mere end blot livsstil samt fravær af sygdom. Således viser Skolebørnsundersøgelsen fra 2006 bl.a. følgende:
Kun 18 % af de 15-årige kan virkelig godt lide at gå i skole.
Kun 25 % af 15-årige piger og 33 % af 15-årige drenge beretter em en høj grad af almen trivsel.
Og 34 % af de 15-årige piger beretter, at de er kede af det mindst ugentligt.
Derudover ses en tydelig tendens til, at børn og unge fra svagere stillede hjem er mere sundheds-mæssigt udsatte end børn og unge fra bedre stillede hjem, og undersøgelsen viser bl.a.:
At kun 48 % af 11-15-årige fra svagere stillede hjem spiser grønsager dagligt mod 67 % fra bedre stillede hjem.
At 12 % af 11-15-årige fra svagere stillede hjem ryger mod kun 10 % fra bedre stillede hjem.
At 7 % af 11-15-årige fra svagere stillede hjem er blevet mobbet ugentligt de sidste par måneder mod kun 3 % fra bedre stillede hjem.
Efterskolen som sundhedsfremmende setting:
I modsætning til almindelige grundskoler har efterskoler en enestående mulighed for at påvirke unges sundhedsvaner og livsstil, idet de unge befinder sig på efterskolen hele døgnet. Dette skal ses i sammenhæng med, at de unge på dette livsstadie i høj grad udvikler egne meninger og hold-ninger – holdninger, som medvirker til at skabe grundlaget for de unges fremtidige livsstil.
LÆS MERE:
Ekholm, O., Kjøller, M., Davidsen, M., Hesse, U., Eriksen, L., Christensen, A. I. & Grønbæk M. (2006). Sundhed og sygelighed i Danmark 2005 & udviklingen siden 1987. Statens Institut for Fol-kesundhed.
Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen F. (2007). Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Sta-tens Institut for Folkesundhed.
Mølgaard, C. et al. (2007). Forebyggelse af overvægt blandt børn og unge – oplæg til strategi. Motions- og Ernæringsrådet.
http://www.meraadet.dk/gfx/uploads/rapporter_pdf/boernefedme_webny2.pdf
Rasmussen, M & Due, P. (red) (2007). Skolebørnsundersøgelsen 2006. Institut for Folkesundheds-videnskab, Københavns Universitet.
http://www.hbsc.dk/download/HBSC-Rapport-2006.pdf
Til top
- Begrundelser for sundhedsarbejdet i efterskolen
Begrundelser for sundhedsarbejdet i efterskolen.
Langt de fleste af landets efterskoler forholder sig til sundhed og forsøger at skabe gode rammer for de unge, mens de er på efterskolen. De unge får sund og ernæringsrigtig kost og spiser sam-men under gode og rolige forhold. Der støttes op om, at motion og bevægelse skal være en del af de unges liv. Det sociale og det fælles ansvar for hinanden og for livet på skolen er de store om-drejningspunkter i et efterskoleår.
Rammerne for et sundt år på efterskole er til stede på langt de fleste efterskoler.
Udfordringen er den pædagogiske tilgang til sundhed.
Sundhed er mere og andet end gulerødder, frugt og fisk to gange om ugen. Sundhed handler om meget mere end KRAM faktorerne (Kost, rygning, alkohol og motion)– og det ved de unge godt.
De er fyldt op af retningsliner og regler omkring sundhed: Seks om dagen, fisk mindst 2 gange om ugen, 30 min. motion om dagen, sikker sex, ingen røg og begrænset alkohol. De ved det godt, men mange handler anderledes. Vi må derfor møde de unge der, hvor deres verden og deres opfattelse af sundhed er. Uden at være moraliserende. Det handler derfor først og fremmest om vores egen forståelse af sundhed og vores opgave som sundhedsformidlere.
Efterskolepædagogik er generelt set ikke, at vi har svaret, men en anerkendende og ligeværdig tilgang til de unge, hvor dialog og udveksling af synspunkter er det bærende og det udviklende.
Er vi parat til dette – også når vi arbejder med sundhed? Parat til at acceptere at sundhed ikke absolut er det samme for dig som for mig? Men også turde stå ved, at noget er sundere end andet?
I efterskolen er det ikke svært at gøre sundhedsspørgsmål autentiske og at få handleerfaringer på noget virkeligt. I efterskolen har vi hele livet sammen, så emnerne vælter om ørerne på os. Det er kun et spørgsmål om, hvad der skal handles på, og hvordan der skal handles på det. Det er alt fra konflikter på værelset, ønsker om mere motion i hverdagen til de unges slikforbrug i fritiden.
I sundhedsarbejdet med de unge gælder det om at tage udgangspunkt i deres liv her og nu og gennem sundhedsundervisningen at brede emnerne ud, så de unge får et mere nuanceret syn på sundhed og på egne handlemuligheder i forhold til sundhed. Dette gælder, hvad enten der arbejdes med mad, motion, sex eller sociale netværk.
Sundhedsundervisning handler mere om måde, man beslutter og arbejder på, end om emnet eller titlen (Karsten Sørensen, 2009).
For langt de fleste unge er en sund livsførelse en del af det, de har med i rygsækken hjemmefra. Men den måde efterskoleåret lærer eleverne at tackle konflikter, se handlemuligheder og skabe forandringer for sig selv og andre, sætter sig spor i de fleste. Og det er det sundhedsarbejdet handler om – at give de unge erfaringer og tro på egne evner til at leve og handle sundt for sig selv og for andre.
Efterskoleformen har i uddannelsesøjemed gode effekter mht. at bekæmpe den sociale arv, jf. en omfattende analyse, som Capacent Opinion offentliggjorde i oktober 2008. Denne analyse var med til at vise efterskolens unikke ramme og mulighed for, at støtte den enkelte elevs udvikling mod et mere handlekompetent menneske. Et menneske, der har kompetencer, tro og tillid til egne evner og muligheder for at sætte mål og dagsorden i eget liv.
Vi ved, at efterskoleåret giver gode rammer for at leve sundt. Det sundhedsfremmende arbejde med fokus på at øge de unge handlekompetence indenfor sundhed, tror vi på, vil gøre en forskel på lang sigt.
Til top
- Det positive og brede sundhedsbegreb
Det positive og brede sundhedsbegreb
Det positive sundhedsbegreb er en dimension som handler om at undgå sygdom, og en anden dimension som handler om at fremme det gode liv. Arbejdet med et positivt sundhedsbegreb in-debærer således, at der tages afstand fra et medicinsk orienteret sundhedsbegreb, hvor sundhed udelukkende handler om fravær af sygdom, og i stedet integrerer dette i et sundhedssyn, hvor også velvære bliver en del af ”det sunde liv”.
Sundhed vedrører også de forhold, der påvirker sundheden – betegnet det brede sundhedsbe-greb, og også her er der tale om to dimensioner. Den ene dimension angår livsstilsfaktorer; det være sig menneskets forhold til f.eks. mad og motion og til, hvorledes disse forhold påvirker sund-heden. Den anden dimension angår levevilkårsfaktorer. Dette skal ses i forlængelse af, at livsstilen ikke er en uafhængig størrelse, da faktorer som f.eks. økonomi, bolig- og arbejdsforhold og sociale relationer spiller en væsentlig rolle i forbindelse med opretholdelsen at et sundt liv.
LÆS MERE:
Kamper-Jørgensen F. (2005). Det brede sundhedsbegreb. I: Olsen OF (red.). Skolesundhedsarbejde. Sundhedsstyrelsen, Munksgaard.
Sundhedsvæsenets begrebsdatabase. Sundhedsstyrelsen, 2007.
http://begrebsbasen.sst.dk
Dahlgren, G & Whitehead, M. (1991). Policies and Strategies to Promote Social Equity in Health. Institute for future studies.
Til top
- Forståelsesramme for sundhedsarbejdet i efterskolen
Forståelsesramme for sundhedsarbejdet i efterskolen
Ottawa Charteret, WHO’s programerklæring for det sundhedsfremmende arbejde, beskriver sundhedsfremme som en kompetencegivende proces, hvor mennesket sættes i stand til at kon-trollere og forbedre egen sundhed. Dette fordrer, at efterskolen arbejder aktivt med udvikling af unges handlekompetence, hvor udvikling af handlekompetence må ses som målet for al sundheds-fremmende arbejde.
Handlekompetencebegrebet er et komplekst begreb, men en enkel definition kunne være:
”Menneskets vilje og evne til at handle med henblik på at fremme egen og andre sundhed”.
Elevens handlekompetence opbygges gennem arbejdet med tre faglige synsvinkler:
Eleven erhverver viden og indsigt omkring effekter, årsagssammenhænge, alternativer og forandringsstrategier.
Eleven er visionær og kan forestille sig alternativer.
Eleven får handleerfaringer.
Følgende kriterier anses som væsentlige, hvis en handling skal bidrage til udvikling af handlekom-petence:
En handling er en aktivitet, som aktøren selv har været med til at beslutte at sætte i gang, og som er retter som mod at skabe sundhedsfremmende forandring.
Handlinger kan enten være individuelle eller kollektive.
Kollektive handlinger dækker over at de deltagende aktører har fælles forståelse og fælles mål – og ikke at nødvendigvis at de udføres på samme tid eller sted.
Individuelle og kollektive handlinger kan rette sig mod forandringer af både livsstil og leve-vilkår.
Handlinger er både forudsætning for og produkt af udvikling af handlekompetence.
Handlekompetence kræver handlerum for at ”udløse” handling.
Elevens aktive deltagelse ses som en forudsætning for udvikling af handlekompetence, hvor deltagelsesaspektet kan anskues ud fra trin på en stige. Deltagelsesstigen er udviklet af professor i miljøpsykologi Roger Hart og omfatter otte trin, hvor det er essentielt, at der ved iværksættelse af sundhedsfremmende tiltag reflekteres over graden og arten af deltage:
LÆS MERE:
Hart, R. (1997). Children’s Participation: The Theory And Practice Of Involving Young Citizens In Community Development and Environmental Care. New York: UNICEF, and London: Earthscan.
Sørensen, K & Koch, B. (2009). Den sundhedsfremmende skole. University College Syd og Det nati-onale videncenter KOSMOS.
Undervisningsministeriet (2009). Faghæfte 21 - Sundheds- og seksualoplysning og familiekundskab.
Til top
- Om materialet
Mål
At inspirere til sundhedsfremmende arbejde på efterskolerne. Gennem materialet at inspirere til indsatser og initiativer, der er med til at forbedre efterskoleelevers sundhedstilstand på kort og lang sigt, specielt unge hvis forudsætninger ikke er sundhedsmæssigt optimale. Endvidere er målet, at efterskolers pædagogiske og tekniske personale tænker og handler sundhedsbevidst, og at skolernes indretning og forbrug ses i en sundhedsmæssig sammenhæng.
Vilkår
Udarbejdelse af materialet er støttet økonomisk af Efterskoleforeningens Forsøgs- og Udviklingsmidler. Materialet er udarbejdet af Helle Bak Holvad. Videnscenter for Sundhedsfremme (UC SYD) har bidraget med faglig sparring til materialet.
Baggrund
Den teoretiske baggrund for sundhedsarbejdet i Efterskoleforeningen er bl.a. tanker, der ligger bag faghæfte 21 i Fælles Mål 2009; Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab www.uvm.dk . Den enkelte skoles arbejde må tage udgangspunkt i skolens værdigrundlag, kultur, vilkår og muligheder. Læs i øvrigt rapporten "Efterskolen og sundhedsfremme", udarbejdet af undertegnede.
Helle Bak Holvad, juni 2010
Til top
Til top