Standardvedtægter for regioner
§ 1 Navn
Regionsudvalget for XXXXXX under Efterskoleforeningen.
§ 2 Formål
Regionen arbejder for at tilgodese medarbejderes og bestyrelsesmedlemmers interesser i overensstemmelse med Efterskoleforeningens formålsparagraf. ( § 2 i vedtægterne for Efterskoleforeningen)
§ 3 Medlemmer af regionen
Alle medlemsskoler i Efterskoleforeningen er medlem af en region.
§ 4 Kontingent
Medlemsskolerne er kontingentpligtige. Der betales et beløb pr. årselev. Dette beløb fastsættes hvert år i forbindelse med regionens generalforsamling.
§ 5 Regnskabsår
Regnskabsåret følger fortrinsvis kalenderåret. Årsregnskabet revideres af revisor, der vælges for to år ad gangen.
§ 6 Generalforsamlingen
Generalforsamlingen er regionens højeste myndighed. Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med angivelse af dagsorden og med en frist på mindst to uger. Forslag til dagsorden skal være regionsudvalget i hænde senest en uge før generalforsamlingen og udsendes forud for mødet. Stemmeret har alle medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer fra medlemsskolerne, medmindre disse er i kontingent restance. Personvalg foretages mundtligt med mindre tre deltagere eller dirigenten ønsker skriftlig afstemning.
Udkast til dagsorden
1. Valg af dirigent og stemmetællere
2. Beretninger fra regionsudvalget og andre udvalg
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab
4. Fastsættelse af kontingent
5. Behandling af indkomne forslag
6. Valg af medlemmer til regionsudvalget
7. Valg af suppleanter
8. Valg af revisor
9. Eventuelt
§ 7 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når regionsudvalget skønner dette nødvendigt, eller når mindst 30 medarbejdere/bestyrelsesmedlemmer fra medlemsskolerne begærer det skriftligt og med motiveret dagsorden.
§ 8 Regionsudvalget
Regionen ledes af det valgte udvalg, der består af ___ medlemmer. Udvalget konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær og udformer selv sin forretningsorden. Regionsudvalgets medlemmer skal helst repræsentere et bredt udsnit af medlemsskolerne, ligesom der bør være repræsentanter fra medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer på skolerne.
Regionsudvalget kan nedsætte udvalg og arbejdsgrupper der afspejler Efterskoleforeningens struktur. Der udarbejdes kommissorier for de respektive udvalg og arbejdsgrupper.
Medlemmer af udvalget og udvalg/arbejdsgrupper kan få deres udlæg refunderet samt opnå godtgørelse efter statens takster. Såfremt generalforsamlingen godkender det, kan medlemmer af regionsudvalget og repræsentanter, der udfører særlige hverv for regionen, få tildelt reduktion.
§ 9 Vedtægtsændringer
En ændring af vedtægterne, inden for standardvedtægterne, kan ske ved en generalforsamlingsbeslutning, såfremt forslaget fremgår af dagsorden og er udsendt sammen med indkaldelsen.
§ 10 Ophævelse
Ophævelse af regionen kan ske, hvis ¾ del af de fremmødte ved en generalforsamling stemmer herfor, og forslag om foreningens nedlæggelse er fremgået af dagsordnen. Eventuelle midler tilfalder medlemsskolerne i forhold til sidst afsluttede regnskabs kontingentindbetaling.
§ 11 Ikrafttræden
Disse vedtægter er besluttet på den ordinære generalforsamling d __________