Jury
Juryen i efterskolernes sangskrivningskonkurrence er kompetente folk fra forskellige dele af musikbranchen. En rockmusiker, en radiovært, en bandcoach og en undergrundsrapper.
Hør juryen fortælle om deres forventninger til DM i sangskrivning
Lau Højen
Lau er forsanger i det succesfulde danske elektro rockband Carpark North. Bandet har vundet adskillige priser siden de første drømme blev skabt i midten af 90'erne på Mellerup Efterskole. Her mødte Lau og bassisten Søren Balsner hinanden, og de dannede sammen med Morten Thorhauge Carpark North i 1999. Carparknorth.dk
"Alle kan kaste sig ud i at blive inspireret – og specielt efterskoleelever har mulighed for det." siger Lau Højen.
Lucia Odoom
Lucia er vært og tilrettelægger på Det Elektriske Barometer på P3, som spiller ny alternativ musik. Hun har tidligere været tilknyttet DR's sangskriverprojekt.
Hun siger:
"En god tekst tager mig et sted hen, hvor jeg ikke havde regnet med at komme hen."
Per Wium
Per Wium arbejder som bandcoach for unge bands og sangskrivere. Han hjælper bl.a. med at udvikle den sceniske fremtoning og støtte bandets processer, udvikling og strategi. PerWium.dk
"Der er masser af talent blandt ganske unge mennesker, og det er godt at efterskolerne skaber gode rammer for musikken og kreativiteten." siger Per Wium.
Pelle Møller
Pelle er rapper og arbejder for Operation Dagsværk og Rapolitics.org, som bruger hiphop-musikken til at tale med unge om politik og samfundsforhold. Pelle har for nylig udgivet en EP. Pelle på Facebook
Pelle siger om sangskrivningskonkurrencen:
"Det er vigtigt at vi har et talerør, og teenage-alderen er måske den del af vores liv hvor vi føler os allermest alene og misforstået. Tusind tak til arrangørerne for at skabe talerøret, og tusind tak til deltagerne for at bruge det, for i fortjener at blive hørt!"
For evt. pressekontakt til juryen, kontakt Efterskoleforeningen, sk@efterskoleforeningen.dk