Brugerbetalte konsulentydelser
Efterskoleforeningen tilbyder under hensyntagen til de til enhver tid værende konsulentressourcer forskellige brugerbetalte konsulentydelser til efterskolerne. Efterskoleforeningen er ved at udvikle yderligere tilbud – så efterlys det, du evt. savner. Aktuelt tilbydes følgende brugerbetalte ydelser:
- bisidderassistance ved møder med Frie Skolers Lærerforening på skolen i forbindelse med afskedigelsessager og eventuelt efterfølgende møde i Forligsnævnet
- bisidderassistance i forbindelse med uenighed om udmøntning af Ny Løn, hvor ”Rejseholdet” et tilkaldt eller forhandlinger videreføres i Undervisningsministeriet og evt. efterfølgende i Finansministeriet
- rådgivning ved ansættelse af ny forstander
- rådgivning af bestyrelsen om opgaver og ansvar*
- sparring i relation til skolers strategiske udvikling*
- sparring i relation til pædagogisk udvikling*
Ved ovennævnte ydelser bidrager skolen til dækning af foreningens udgifter til konsulentens forberedelse af og deltagelse i mødet med i alt 5.000 kr. plus moms, hvis mødet afvikles på hverdage mellem 9.00 og 15.00. Der er et tillæg på 1.000 kr. for mødetid herudover. For møder fredag aften og i weekends betales et tillæg på 2.000 kr. Udgiften for den enkelte skole er uafhængig af konsulentens transporttid, men der er et fast transporttillæg på 2.000 kr. i forbindelse med møder udenfor København. Hvis der er efterfølgende møde i samme sag vil der almindeligvis skulle betales særskilt for konsulentens deltagelse i det/de møder.
Det skal understreges, at en bisidder ikke er det samme som en advokat, og at det tilrådes sammen med foreningens konsulent at vurdere behovet for, at skolen møder med advokat.
I forbindelse med ansættelse af ny forstander deltager konsulenten ikke i udvælgelsen af ansøgere eller i ansættelsessamtalerne.
Ud over ovennævnte ydelser kan skolerne i øvrigt anmode om på skolen at modtage vejlednings- og rådgivningsbistand. Dette kan eksempelvis være rådgivning af ledelsen i forbindelse med en skoles overvejelser om afskedigelse af en medarbejder eller rådgivning omkring andre konkret formulerede problemstillinger. Efterskoleforeningen imødekommer dette indenfor rammerne af de til enhver tid værende konsulentressourcer og -kompetencer og under hensyntagen til om sagen skønnes at kunne klares alene gennem telefonisk rådgivning.
Ydelserne faktureres efter medgået tid til forberedelse og møde.
Timesatsen er 800 kr. + moms. Hertil kommer et fast tillæg på 2.000 kr. som bidrag til rejseomkostninger og forberedelse.
Ydelserne kan aldrig træde i stedet for eventuel nødvendig revisor- og/eller advokatbistand, og konsulenterne påtager sig ikke egentlige sagsbehandlingsopgaver.
* Denne form for rådgivning / sparring er gratis, hvis 3 eller flere skoler deltager, og det ikke forudsættes, at konsulenten som led i forberedelse har skullet sætte sig ind i skolens / skolernes individuelle forhold.