- Basiskursus for nye vejledere
Målgruppe: Nystartede vejledere i efterskolen eller som har været vejledere i max 1 skoleår.
Efterskoleforeningen og Den frie Lærerskole i Ollerup udbyder et grundlæggende kursus i vejledning, der i særlig grad sigter på vejledning i efterskolen. Kurset er tilrettelagt over to internater, der forløber henover efteråret, samt to hele dage, hvor deltagerne arbejder med et vejledningsprojekt på egen skole.
Læs om efterskolevejlederes erfaringer med at uddanne sig
Tidspunkt: Efterår
Datoer for 2012: onsdag d. 3.oktober kl. 12 - 5. oktober kl.13.00 og onsdag d. 28 november kl. 12 - 30. november kl. 13.00
Timeforbrug
44 undervisningslektioner, 12 timer til projektdage og 10 timer til forberedelse
Kursussted: Den frie Lærerskole i Ollerup
Beskrivelse af og tilmelding til Basiskurset Klik her
Til top
- Diplommodul: Vejledning i Efterskolen
Dette modul kan tages i forlængelse af Basiskurset som overbygning eller som efter/videreuddannelse for den erfarne.
Modulet kan indgå i en diplom-uddannelsen for uddannelses-, -erhvervs og karrierevejledning (DUEK) som et af modulerne.
Sted: Den frie Lærerskole i Ollerup
Datoer for 2012:
Tirsdag d. 4. september kl. 10.30-16.30,
Onsdag d. 26. september kl. 12 - fredag 28. september kl. 13 og onsdag d. 7. november kl. 12 - fredag 9. november kl. 13
Tidsramme
Introdag, 2 x internat á 3 dage og eksamensdag, i alt 36 lektioners undervisning + eksamen.
Vejledningen ligger uden for med 2 lektioner, og foregår mest via mail, telefon men kan også være et personligt møde. Vejledning vil finde sted i mellemforløbet og efter det sidste internat.
Timeforbrug
Af arbejdstimer til et PD-modul bruger man ca. 250 timer. Disse timer indbefatter alt: Undervisningslektioner (de 36 timer), forberedelse, læsning, opgaveskrivning, møder, eksamen, transport, mm.
Udgifter/betaling, rum og tid for modulet
Man aftaler med sin skole hvordan man får udgifterne/timerne dækket. Nogle skoler dækker alle kursusudgifterne til undervisning, kost og logi + rejse tur/retur til Ollerup. Andre træffer en aftale om økonomi og hvor mange arbejdsstimer, der kan afsættes.
Man skal have for øje at det er vigtigt at skolerne skaber et godt rum for den PD-studerende. Det er meget frugtbart kun at tage et modul i et semester, da man får meget ud af vekselvirkningen mellem undervisning på PD-niveau, hverdagsstudier derhjemme og arbejde på skolen.
Læs om erfaringer fra efterskolevejledere med at læse diplommoduler. Klik
Beskrivelse af diplommodulet Klik her
Ansøgningsskema
Det kan også rekvireres ved henvendelse til Den frie Lærerskole: 62 24 10 66 eller via e-mail: dfl@dfl-ollerup.dk
Til top
- Diplomuddannelsen i Uddannelses- Erhvervs- og Karrierevejledning
Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning (DUEK) er en fælles uddannelse for vejledere i alle sektorer.
Uddannelsen består af 6 moduler, hvoraf de 2 er valgfrie.
Modulet Vejledning i Efterskolen kan indgå som ét af de valgfrie moduler
Uddannelsen udbydes på Professionshøjskolerne, Ucc´erne
Til top
- Realkomptencevurdering
Der er også mulighed for at få jeres vejledningsfaglige kompetenceniveau dokumenteret ved en realkompetencevurdering. Realkompetencevurderingen af vejledere finder sted på de professionshøjskoler, der udbyder diplomuddannelsen i Uddannelses-,
Erhvervs- og karrierervejledning. (DUEK)
Til top
- Master i Vejledning
Læs om uddannelsen
Til top
- En efterskolevejleders erfaring med at uddanne sig
Margrethe Friislund fra Flakkebjerg Efterskole:
Peter Pan - hvad har det med vejledning at gøre?
Fra ny vejleder til uddannet vejleder.
Hvorfor snakker de hele tiden om Peter Pan? Hvad har det med vejledning at gøre?
Disse tanker føj gennem hovedet på en af mine medkursister på Efterskoleforeningens basis kursus for vejledere tilbage i 2006. Heldigvis delagtiggjorde hun sine strøtanker med os andre og i fællesskab og under stor morskab, nåede vi frem til at det ikke var Peter Pan men Peter Plant, en central vejledningsperson i Danmark, som vores underviser snakkede om.
I 2006 sad jeg som ny uddannelsesvejleder på efterskolen med et års erfaring og sugede til mig. Jeg havde haft et år til at gøre mine egne erfaringer men savnede i den grad viden om uddannelsessystemets opbygning og hvordan man i det hele taget kunne gribe vejledningen an.
Basiskurset oplevede jeg som en slags førstehjælpskasse for nye vejledere, med de allernødvendigste hjælpemidler så man kunne varetage vejledningen uden de helt store katastrofer!
Men det var ikke helt nok. Det var en smagsprøve på en helt ny faglighed og professionalitet som uddannelsesvejleder der kaldte på mere uddannelse.
Jeg besluttede mig for at tage Diplomuddannelsen for uddannelses og erhvervsvejledere (DUE), som den fælles vejlederuddannelse der blev oprettet i forbindelse med vejlederreformen tilbage i 2004.
Her 2 ½ år efter hvor jeg er i gang med afgangsmodulet er det tid til status. Var det det værd? Kan jeg bruge det? Er det noget jeg kan anbefale andre efterskolevejledere?
Til det må jeg svare ja, ja og ja.
Ingen tvivl om at det er hårdt arbejde. Selvom jeg er nedskrevet i tid rækker det ikke. Fritiden må tages i brug.
Men der er heller ingen tvivl om at jeg kan bruge det og til meget andet end jeg havde forestillet mig. Ikke bare får jeg mig fagligt veluddannet til at varetage vejledningen på efterskolen, jeg har fået en heIt ny faglighed, en ny uddannelse som rækker meget længere end bare uddannelsesvejledningen. I mit kontaktlærerarbejde har jeg fået mange nye redskaber og metoder som også kommer mine kollegaer til gavn.
Når jeg vejleder eleverne i undervisningen kan jeg trække på de teorier og metoder jeg har lært. Endelig føler jeg mig langt bedre rustet i forhold til forældresamarbejdet og samarbejdet med mine kollegaer når det drejer sig om elevens fremtidige karriere.
En anden gevinst er at møde andre vejledere som vi direkte og mere indirekte samarbejder med, UU- vejledere, vejledere fra Studievalg, erhvervsskolerne, gymnasievejlederne og jobcentrene.
Det har været meget givtigt at få indblik i hvordan de griber vejledningen an og hvad der forventes fra deres side og omvendt. Et nyt vejledernetværk at trække på.
Jeg valgte at tage hele uddannelsen (6 moduler i alt): Her valgte jeg som det ene valgmodul at tage 'Vejledning i efterskolen - kostskolepædagogikkens særlige muligheder" på Den frie Lærerskole i Ollerup.
Min anbefaling er:
Spring ud i det - selvom det er hårdt, er det alle anstrengelserne værd og uddannelsen er i høj grad praksis nær og relevant for efterskolevejledere.
Vi skal beholde vejledningen på efterskolerne, vi skal videreudvikle den og stå mål med UU også uddannelsesmæssigt.
Birgit Fuglsbjerg, tidligere Rønde Efterskole, erfaring med at læse et modul samtidig med arbejdet i efterskolen og om at læse diplom på fuldtid:
”Jeg har læst på fuld tid i dette skoleår 07/08 og været på SVU -Statens Voksenuddannelsesstøtte. Jeg har taget 5 moduler i vejledning og 1 pædagogisk supervisionsmodul.
Sidste skoleår tog jeg modulet Vejleder og Vejledning sammen med UU-Djursland og det samtidig med fuldtidsarbejde på efterskolen.
Jeg kan anbefale begge modeller: SVU og fuld tid, fordi det giver rum til nye tanker og refleksion i forhold til efterskolen.
Men jeg var også glad for at tage et modul samtidig med arbejdet, fordi det var berigende at arbejde med teorierne samtidig med, at jeg stod midt i min egen vejledningspraksis. Jeg fik undervejs i forløbet blik for nye forholdemåder, som på særlig vis kunne bidrage til at udfordre eller støtte eleverne. I perioder var det et pres, men for mig fyldte inspirationen mere end presset. Det giver ro til udvikling, hvis arbejdspladsen vil bakke op ved at lægge en ugentlig undervisningsfri dag ind i skemaet, hvor man kan læse og desuden frigøre en uge i forbindelse med opgaveskrivningen! Jeg kan kun opfordre andre til at komme i gang.
Når jeg tænker tilbage, tror jeg, at jeg som vejleder er blevet bedre til at gå ud af lærer- og kontaktlærerrollen og gå ind i en mere professionel vejlederrolle med flere redskaber i værktøjskassen end blot mig selv! For mig har diplomuddannelsen i vejledning også givet inspiration til lærerrollen og til efterskolepædagogikken i det hele taget.
Generelt anser jeg det for utroligt vigtigt, at efterskoleformen uddanner egne vejledere, så efterskolen kan være med til at præge værdisætningen af vejledningen i efterskolen!”
Til top